Klientudtalelser

Tennisalbue, skuldersmerter og nakkesmerter
“Jeg er 40 år kontoruddannet og sidder/ står meget ved min pc’er. Jeg har gennem længere tid haft smerter i nakke, højre skulder og senere ned i højre albue og håndled. Jeg var hos lægen fik smertestillende og blev sygemeldt. Han mente fys eller alternativ behandling kunne få det væk. Min arbejdsgiver havde lavet sundhedsordning som blandt andet tillod fys. behandling, massage og akupunktur. Jeg påbegyndte fys og massage over 4 uger, som hjalp mig i nogen grad. Herefter blev jeg anbefalet at fortsætte med akupunktur og fys, da nålene kunne arbejde dybere i musklerne. Nu efter 6 behandlinger med akupunktur og strøm er smerterne væk, og jeg er startet på arbejde igen. Jeg tror ikke det var gået så hurtig uden hjælp fra akupunkturen. Jeg har haft besøg af ergoterapeut efter AM Riis’s anbefaling, for at kigge på mine arbejdsstillinger. Hvor er det rart at opleve samarbejde og respekt faggrupper mellem”.
Med venlig hilsen Anna Kibsgaard

Knæsmerter
“Jeg er født i 1955, og har gennemgået flere knæoperationer siden 1994 efter et trafikuheld. Jeg har fået meget smertestillende gennem de seneste 10 år, og har meget af tiden været uarbejdsdygtig, dels på grund af smerter, dels på grund af bivirkninger fra morfin i form af døsighed/træthed. Jeg havde smerter i ro og ved bevægelse, samt kulde og følelsesløshed omkring mit operationsar ved knæet. Jeg havde fået meget genoptræning, men smerterne var svære at udholde før jeg påbegyndte akupunktur. AM Riis gav mig intensiv smerteakupunktur, som påvirkede mine nervebaner til knæ, og dermed reducerede mine smerter. Jeg fik i alt 12 behandlinger over 2½måned, og har det i dag 1 år efter rigtig godt i mit højre knæ. Jeg får ingen smertestillende medicin. Tusind tak for hjælpen”.
Mange hilsner fra Søren Larsen

Vægttab
“Jeg fik hjælp til at tabe mig via akupunkturen hos Anne Mette Riis. Det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde! Efter tre fødsler, en depression og dårlige spisevaner – for meget slik, kager og sodavand, var min vægt over 6 år steget med 36 kg, jeg vejede 106,5 kg. Jeg havde forsøgt mig med diverse kure, især efter nytår, men de holdt sjældent længere end to uger :-(. Ved første behandling, havde Anne Mette afsat ekstra tid til mig, dels til samtale om hvad jeg gerne ville opnå af vægttab, mine nuværende kostvaner, og dels vægtkontrol, samt udregning af BMI. Der var ingen løftede pegefingre, hun fornemmede, hvor jeg var, og hvad jeg havde brug for af hjælp for at komme i gang. I fællesskab satte vi små mål, fra gang til gang, som jeg let kunne overholde. Det motiverede mig helt vildt, idet vægten bare gik nedad og nedad for hver gang. Jeg fik nogle fif til små forandringer i kosten, som var med til, at jeg kunne forbrænde flere fedtceller, og det virkede. Jeg begyndte også at dyrke lidt motion tre gange i ugen, dog kun ½ time pr. gang i starten (jeg havde holdt pause fra motionen i mindst 6 år). Jeg oplevede, at få meget mere energi – blev mere glad og tilfreds med mig selv og mit udseende. Andre kunne også se og mærke min forvandling, både fysisk og psykisk. Jeg fik mange positive kommentarer, “Neej, hvor har du tabt dig- hvad har du gjort for det?” Men også ” Hvor er det flot til dig, at du har tabt dig”. I starten tabte jeg mig ca. 3 kg pr. 10 dage, senere 1-1½ kg pr. uge. Jeg fik akupunktur i kroppen og ørerne, til at sætte gang i min forbrænding, og reducere min appetit og trangen til sødt. Senere i forløbet, fik jeg kun nåle i ørerne hver 3-4 uge, og det var nok, til at jeg fortsat kunne tabe mig. Jeg smed 31 kg på 9 måneder. Efterfølgende har jeg tabt mig yderligere 5 kg, så jeg nu vejer 70 kg, som er min idealvægt. Det er nu 2 år siden, og vægten er stabil. Jeg har fået et nyt og bedre liv føler jeg. Mit råd til andre er: Du kan meget mere end du tror”.
Mange kærlige hilsner fra Maja K. 

Allergi/høfeber
“Jeg havde i mange år lidt af høfeber, og i den forbindelse indtaget adskillige piller (Telfast, Zyrtec), samt fået indsprøjtning med binyrebarkhormon. Der var intet af det, som var særlig godt. Bivirkningerne fra medicinen var ofte lige så slemme som høfeberen. I foråret 2004 blev jeg fortalt, at akupunktur muligvis kunne afhjælpe problemet. Jeg kontaktede derfor Morsø Akupunktur v/ Anne Mette Riis for at høre om hun kunne hjælpe. Vi blev enige om at jeg skulle have nogle behandlinger, og resultatet var fantastisk. Selvom jeg har en meget stor have og en kæmpe græsplæne at passe, fik jeg ingen høfeber-anfald resten af året. Så er man træt af at indtage store mængder piller med diverse bivirkninger kan jeg anbefale akupunktur. Igen i år har jeg kontaktet Morsø Akupunktur, så jeg kan være sikker på at også år 2005 kan blive et høfeberfrit år”.
Mvh. Per Vittrup

Eksem
“Min datter på 12 år, har haft kløende eksem i albuebøjningerne de seneste 4 år. Hun blev undersøgt hos lægen og hudlægen, og der blev ikke påvist allergi. Hun havde flere gange fået ordineret cremer med binyrebarkhormon. Det hjalp en tid, men når behandlingen ophørte kom eksemen blussende rød retur. Hendes hud på armene var ru og pergamentsagtig. Mange kostændringer havde vi forsøgt, uden synderlig effekt. Louise var flov over at gå i kortærmede bluser, og viste sig ikke i badetøj. Hun fik akupunkturbehandling fra september 2004 – marts 2005, 11 behandlinger ialt og udslettet blegnede, for til slut helt at forsvinde. I dag 11/12 2005, er Louises eksem fortsat væk. Hendes hud er næsten normal at berøre, kun lidt tør. Hurra for den alternative behandling!”.
Knus fra Louise og Mor

Landsøsyge/ svimmelhed
“Jeg er 30 år og uddannet tømrer. Pludselig en morgen i oktober 2005, vågnede jeg og var så svimmel, at jeg ikke kunne tage på arbejde, foruden jeg havde voldsom hovedpine. Jeg var hos min læge, og senere akut hos ørelægen. 2 dage senere fik jeg foretaget en CT-skanning, for at afkræfte en evt. hjernesvulst. Hele sygehussystemet havde reageret hurtigt for mig. Jeg fik diagnosen landsøsyge, men desværre var der lange udsigter til at det skulle forsvinde, minimum 14 dage og i værste fald 6 måneder. Hver gang jeg skulle op ad sengen, skulle jeg have følge. Jeg lå i sengen den første uge. Min kone havde hørt om andre der var blevet behandlet for landsøsyge hos Anne Mette Riis, hvorfor vi besluttede at kontakte hende. Jeg havde dog ikke meget fidus til alternativ behandling. Anne Mette Riis gav mig 4 behandlinger, og min landsøsyge var total væk – det kalder jeg effektiv behandling, som var værd at tilbyde i det offentlige”.
Hilsen fra Kim Sørensen

Astma
“Jeg vil sige mange tak til Anne Mette, da hun har hjulpet mig meget og fortsat gør. Jeg har haft astma i flere år, hvilket jeg har fået meget medicin for. Marts 2004 væltede jeg på cykel og fik brud på hø .håndled og hø. overarm. Jeg gik til smertebehandling hos Anne Mette, hævelsen aftog hurtig og smerterne i armen blev væsentlig reduceret, så jeg kunne nøjes med mindre smertestillende tabletter. Samtidig blev min lungefunktion betydelig bedre. Mit astmamedicinforbrug er i dag reduceret, – jeg kan cykle op ad store bakker, svømme og gå stavgang. Jeg holder behandlingerne ved lige efter eget ønske ca. hver 6. uge, da jeg kan mærke min vejrtrækning bliver lettere + jeg tager mindre medicin”.
Mange hilsner RC.

Barnløshed
“Jeg har haft uregelmæssige menstruationer i flere år. Jeg ønskede meget at blive gravid, men det var ej lykkedes i de 6 år jeg og min mand havde forsøgt. Jeg havde i forvejen en datter på 7 år. Der var ingen særlige udsving i mine temperaturkurver, og ofte var ægløsningstests negative. Vi havde været på fertilitetsklinik 2 gange, hvor jeg forinden skulle give mig selv hormoninjektion for at modne æg, der kunne blive befrugtet. Men det var ej lykkedes for os. Jeg besøgte A.M.- Morsø Akupunktur første gang april 2004, efter 6 behandlinger var min menstruation regelmæssig og der var mindre blødning end vanlig i den forbindelse . Desuden var jeg ej længere irritabel før menstruation, og jeg havde mere energi til alt. Jeg fortsatte behandlingerne X 1 månedlig og efter yderligere 5 behandlinger lykkedes det—Hurra- jeg blev gravid. Jeg fødte en dejlig dreng i januar 2005, jeg er sikker på, Anne Mette hjalp min krop i gang, så det kunne lykkes”.
Mange venlige tanker fra Anita

Skrive/stave-problemer (ordblindhed)
“Vores 12 årige datter L.A., har haft svært ved det boglige i skolen. Vi havde hørt om Anne Mette Riis, at hun måske kunne hjælpe, da hun havde hjulpet flere familiemedlemmer.
L.A. fik akupunktur og blev oprettet posturologisk, for hendes fodproblem og øjenproblem. Det har været med stor succes. Allerede efter 3. behandling kunne L.A. mærke bedring og L.A.’s lærere i skolen så tydelig fremgang. Efter 5-6 behandling var L.A. i skoletests rykket ¾ år frem i dansk. Tidligere havde L.A. ofte 10-12 fejl i diktat, dette var reduceret til 2-0 fejl. Vi kan kun give Anne Mette Riis vore varmeste anbefalinger”.
Mvh. K. Hansen

Kvalme, træthed og dårlig fordøjelse efter Kemoterapi
“Jeg er 60 år og har haft brystkræft. Jeg fik strålebehandling og kemoterapi, som gav mig en række følgelidelser – kvalme/opkastninger, forstoppelse + en usigelig træthed. Kræften havde gjort mig bange, jeg havde svært ved at slappe af. Jeg sov dårligt om natten – vågnede ofte, var ked af det og spekulerede selvfølgelig meget over livet. Jeg besøgte Anne Mette, jeg valgte hende idet hun i forvejen er sygeplejerske, og idet andre patienter havde anbefalet hende. Efter 1. behandling sov jeg som en sten og min kvalme forsvandt.
Efter få behandlinger fungerede min mave igen på naturlig vis. Jeg fik meget mere energi, foruden jeg igen fik det godt psykisk. Desuden kunne det påvises i mine blodprøver, at mit immunforsvar hurtigere end vanlig blev bedre efter endt kemobehandling. –Jeg er overbevist om akupunkturbehandlingerne gjorde en forskel. I dag er jeg rask. Jeg bestiller engang imellem en tid til behandling, da jeg kan mærke jeg får det rart fysisk og psykisk bagefter”.
Mange venlige hilsner fra Ida

Stress
“Jeg blev sendt til akupunktur af min kone, efter jeg var blevet sygemeldt pga. stress. Jeg havde haft ca. 60 arbejdstimer pr. uge i en lang periode, og det var langt fra nok. Jeg nåede ikke det jeg skulle, og kunne ikke altid koncentrere mig om det jeg havde gang i. Jeg sov dårligt om natten – drømte meget eller lå vågen og spekulerede. Jeg havde ikke meget overskud til mig selv eller familien – var ofte sur eller irritabel og skældte meget ud på børnene og hunden. Jeg troede, jeg var alvorlig syg, idet jeg havde ondt flere steder i kroppen, foruden jeg ofte havde diarre. Jeg havde ikke meget tiltro til at akupunktur kunne hjælpe mig, men AM Riis smilede og sagde, at det ej var nødvendigt at tro på det. Efter at have spurgt mig grundig ud, gik hun stille og rolig i gang med at ”omprogrammere” min krop. Under første behandling faldt jeg i en dyb søvn, som jeg ikke havde haft længe. Derefter gik jeg hjem og sov igen til næste formiddag. Jeg havde efterfølgende meget ro i min krop. I alt har jeg nu fået 6 behandlinger over 4 uger. I forbindelse med hver behandling har jeg via samtale, råd og vejledning om stress og forebyggelse heraf, fået meget styr på mit liv, så jeg tror på at være klar til at påbegynde mit job – i starten på nedsat tid. Jeg har fået øjnene op for hvad der stressede mig, hvordan min krop reagerede på det. Jeg ved nu hvornår jeg skal standse op og hvad jeg i øvrigt selv kan gøre for at forhindre, at jeg får stress igen. Jeg er i den heldige situation at min arbejdsgiver giver tilskud til mine behandlinger, og jeg er taknemlig over min kone sendte mig, selv om jeg var skeptisk.
Via denne hilsen, håber jeg andre vil gøre brug af akupunkturen”.
Tak for hjælpen, hilsen Kurt B.

Mavetarm problem
“Jeg er 24 år og har i mange år haft smerter i maven og fordøjelsesproblemer – skiftevis træg mave og tynd mave. Jeg er undersøgt oppefra og nedefra, og har fået diagnosen irriteret tyktarm. Ind i mellem har jeg fået stærk antibiotika på mistanke om betændelse i tarme, men uden effekt tvært imod, resulterede det i endnu mere tynd mave. Det seneste år har det påvirket mig meget psykisk aldrig at vide hvordan min mave ville te sig. Kunne jeg tage med i byen? Ville jeg kunne gennemføre en uddannelse? – jeg blev mere isoleret på grund af mavesmerter og hyppigst tynd mave. Ingen kan forestille sig hvilket helvede det var. Jeg havde forsøgt zoneterapi 6 gange med nogen effekt, og blev her anbefalet at forsøge med akupunktur, for at stabilisere min mave. Jeg kontaktede A M Riis og fik hjælp. Dels gennem akupunktur og ionterapi, dels gennem kostråd og coaching. Smerterne er væk, fordøjelsen i orden. Jeg ved hvad jeg selv kan gøre for at forhindre det kommer igen. Jeg har fået troen på mig selv tilbage, føler at have styr over min krop og ikke omvendt. Jeg er påbegyndt min uddannelse og ved jeg kan klare det”.
De varmeste anbefalinger fra Lise M. K.

Eksamensangst
“Jeg afsluttede min studentereksamen sommeren 2014, og det gik super godt, takket være Anne Mette Riis, Morsø Akupunktur & Coaching. Jeg vil gerne bidrage med min historie, for at hjælpe andre, der får det fysisk og psykisk dårlig i forbindelse med eksamen. Bare tanken om eksamen kunne gøre mig nervøs og søvnløs. Når jeg tidligere gik til eksamen, følte jeg kvalme, jeg havde svært ved at koncentrere mig om mit stof og jeg var bange for at klappen skulle gå ned. Jeg følte ikke jeg var mig selv, og syntes ikke jeg præsterede det, jeg egentlig godt vidste jeg kunne. Anne Mette Riis gav mig i første omgang akupunktur, for at berolige mit indre system, som hun sagde. Jeg fik små plastre i ørerne, som blev siddende i, og som jeg kunne trykke på, for at stimulere. Derudover gav hun mig mange fif om kost, motion, levevis, tankeadfærd og om-programmering af mine negative tanker, som jeg flittig brugte. Jeg oplevede at få meget ro i min krop fysisk og psykisk. Jeg kunne bedre koncentrere mig og huske mit stof, som gjorde at jeg fik en bedre eksamen, end jeg ellers ville have fået”.
Knus og hilsner fra Line K.

Comments are closed