Behandlingsmetoder

I min klinik gør jeg ofte brug af en kombination af behandlingsmetoder.
Alt afhængigt af hvilke lidelser eller problemstillinger den enkelte klient har.

Kropsakupunktur
Tynde engangsnåle, som placeres i udvalgte akupunktur-punkter på kroppen, er med til at genoprette kroppens energi-balance. Effektiv til bl.a. smerter, betændelsestilstande, stress mm.
Se “Sygdomme”

Øreakupunktur og NADA
Anvendes bl.a. ved fysiske og psykiske ubalancer, smerter, slankning og rygeafvænning.
1 mm små nåle placeres i øret og bliver siddende fra få dage og op til 3 uger.
NADA er en speciel form for øreakupunktur, som har gode resultater til behandling af misbrugsproblemer såsom narkotika- eller alkoholproblemer. Kan også anvendes ved udtrapning af smertestillende og beroligende medicin. Jeg samarbejder gerne med læger og misbrugsambulatorier omkring den enkelte klient.

Biosauna
Få velvære og varme med infrarød sauna. Saunaen er – modsat den traditionelle sauna – hverken fugtig eller varm. Derfor er den et oplagt alternativ for dig, der ikke bryder dig om de sædvanlige høje temperaturer. Den behagelige dybdegående virkning af infrarød gør, at du sveder ved relativt lave temperaturer. Da det kræver energi at svede, kan du forbrænde op til 800 kalorier på under en halv time. Temperaturen i en infrarød sauna er typisk ml 40-50 grader, og varer ca. 25 min.

Infrarød sauna kan bruges som selvstændig behandling eller efterfulgt af akupunktur behandling.
Infrarød sauna kan have en positiv effekt på:

Lider du af en kronisk sygdom eller betændelse i kroppen, anbefales jævnligt brug af infrarød sauna. Behandlingen er specielt velegnet for folk, der er ramt af sygdomme, som sclerose, parkinsons syge, hjerte-kar-sygdomme, gigt og kronisk træthed.

Infrarød sauna er meget afslappende og vanedannende!
Sæt dig godt tilrette og lyt til din favoritmusik via bluetooth afspilleren og nyd varmen, som de 6 carbonpaneler afgiver. Panelerne udsender elektromagnetiske bølger og stråler, der opvarmer krop, knogler og muskler i dybden. Desuden har den infrarøde sauna Ionizer, som sikrer ren luft i kabinen. Ionizeren fjerner støv, pollen, bakterier og andre forurenende partikler. Saunaen har 9-farvet terapilys, som påvirker dine energicentre i kroppen.

OBS-OBS-OBS Infrarød sauna må IKKE bruges ved:

  • Graviditet
  • Pacemaker
  • Kobberspiral
  • Implantater– eks. knæ, hofter, bryst
  • Alvorlig syg, feber
  • Ved ny ledskade, bør der gå 48 timer før infrarød sauna anvendes
  • Bløder sygdomme
  • Ikke til personer under 18 år

Er du i tvivl rådfør dig evt. med din egen læge

Ionterapi
Et apparat der blæser ”luft” (ioner) på diverse områder af kroppen. Det øger cellestofskiftet og blodcirkulationen. Anvendes i kombination med akupunktur til behandling af f.eks. sportsskader, sårheling, smerter og eksem. Ved hjælp af den ioniserede luftstrøm forstærkes akupunkturens virkning.

El-akupunktur
I enkelte tilfælde kan der med fordel sættes en svag strøm til nålene. Det anvendes bl.a. til svære smerter, betændelsestilstande i led m.m. Hyppigt anvendt ved albue efter overbelastning af muskler (Sportsskader, arbejdsskader). Klienten bestemmer selv strømstyrken.

Bindevævsmassage/Cupping
Jeg anvender glaskopper eller plastickopper til elektrisksug, for at opnå et vakuum på bestemte hudområder. Gennem undertryk bliver huden suget op i koppen, og blodgennemstrømningen bliver aktiveret, hvorved spændinger og smerter i muskler løsnes. Anvendes eksempelvis på ryggen, lår, bagside af lår, skuldre og arme.

Posturologi
Posturologi kommer af ordet position, positur, som jævnfører stilling – kroppens stilling. Posturologi benyttes til undersøgelse, og behandling af holdningsforstyrrelser og skævheder i kroppen. Disse skævheder forårsager oftest kroniske eller tilbagevendende smerter m.m. 50% af os er skæve p.g.a. muskler ikke er lige spændte i begge sider af kroppen. Dette skyldes at hjernen får ”forkerte” informationer fra kroppen om vor stilling. Hverken vilje, massage eller træning kan regulere disse skævheder, men med en posturologisk test og behandling indledningsvis, fjernes de fleste muskulære skævheder ved første behandling – en virkning, der kan ses.

Årsagen til forstyrrelserne findes hovedsageligt tre steder, som testes og behandles:
Kæbeled
Kæbeled som påvirker bidefunktion, der kan give kæbespændinger og slidgigt i kæber. Tilhørende muskler på hals, øvre skulder og nakkemuskler, vil også have tendens til at spænde op igen og igen, hvis der er problemer i kæbeleddet.

Øjenmuskulatur
Øjenmuskulatur der kan give problemer i form af svimmelhed, koncentrationsbesvær, læsevanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, køre-, luft- og søsyge. Ved problemer med øjenmuskulaturen ses i nogen tilfælde også lav selvværdsfølelse eller depression.

Fodproblem
Fodproblem som giver problemer i knæ, og/eller ryg. Dette giver på sigt ofte følgende skader – slidgigt i lænd, hofter eller knæ. I nogle tilfælde også tilbagevendende iskiassmerter eller discosprolaps.

Comments are closed